Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Radikale Venstre i Tårnby

Lad os give udskolingseleverne et Ungeunivers

Radikale Venstre vil arbejde for et skolemiljø for de unge i folkeskolen – et Ungeunivers. Vi foreslår derfor at renovere og modernisere den gamle Tårnby Skole, så den får nyt liv og funktion som Ungeunivers.

Her kan vi samle de ældste klassetrin og give dem et anderledes undervisningsmiljø, der kan skærpe deres trivsel, læring og motivation med et bred vifte af tilbud, og hvor vi også kan sætte fokuseret ind, når der er behov for det.

At etablere et Ungeunivers, vil være et miljøskift for eleverne i deres hverdag i skolen, hvor netop det at være ung sammen med andre unge, kommer i centrum. Det vil give de unge mulighed for at indgå i andre og nye sammenhænge og mulighed for at etablere nye relationer.

At etablere et Ungeunivers vil samtidig give alle skoler det større fysisk råderum, der generelt er brug for, og vil samtidig hjælpe implementeringen af den netop vedtagne inklusionsstrategi: Stærke børnefællesskaber. På de fleste skoler vil dette arbejde betyde, at der skal bruges ekstra lokaler, når man fx skal undervise elever i mindre hold.

Nogen vil måske hurtigt sige, at vi skal bygge en ny skole og andre, at der er for langt for de unge at transportere sig. Til det er svaret: Ja, vi skal have en ny skole, på et tidspunkt, men den vil ikke hjælpe med pladsproblemet på alle skolerne og nej, der er ikke for langt. De unge kan godt transportere sig fra alle ender af kommunen til Tårnby Skole, det vil endda kunne gavne deres sundhed med en frisk cykeltur.

Området omkring Tårnby Torv er i udvikling, og vi synes at det er en god mulighed for også at se på, hvordan vi kan renovere den gamle skole til igen at summe af liv, læring og ungdom i et nyt og tidssvarende Ungeunivers.

Ingelise Andersen

Kommunalbestyrelsesmedlem for Radikale Venstre